LINA JOHNSON

Lina Johnson er født i 1981 i Sunnhordaland, Norge. Som otteårig begyndte hun at  spille klaver, hvorefter hun søgte ind på Langhaugen Skole for at tage sangtimer. Hun gik ud af gymnasiet med sang som hovedfag og blev optaget på konservatoriet i Trondheim. Ved en masterclass i Trondheim kom hun i kontakt med Susanna Eken og blev i 2004 optaget ved Det Kongelige Danske Musik-konservatorium med Susanna Eken som lærer. I øjeblikket studerer hun på Opera Akademiet i København.
    Lina Johnson har modtaget pris fra Sonnings Musikfond samt flere norske og finske priser og stipender, bl.a. fra Norsk Tipping og Norsk Kulturskoleråd (2005 og 2. pris i Nordic V Kokkola Lied konkurrence i Finland sammen med pianisten Anne-Marie Lipsonen.
    Lina Johnson har bred koncerterfaring i Skandinavien med operarepertoire, lieder og kirkemusik. Senest har hun markeret sig inden for moderne kompositionsmusik, bl.a. ved at uropføre flere værker. Herunder kan nævnes forestillingen Hvad vil du mer? af Pernille Sejlund (Den Sorte Diamant – Kulturnatten 2007), Nicolai Worsaaes Quaint (Pulsarfestivalen 2006) og Brilliance (Louisiana Art Center, København, 2006), sidstnævnte med Arditti-kvartetten. Som del af et unge talenter-program har hun sunget Rakels parti i Henning Sommerros Olav Engelbrektsson sammen med bl.a. solister fra Den Norske Opera. Andre roller er Euridice (Orfeo og Euridice), Frasquita (Carmen), 1. Dame (Tryllefløjten) og Nattens dronning (Tryllefløjten).
 
ERLEND TYRMI

Erlend Tyrmi, født 1980, er ved at begynde sit sidste år ved Opera Akademiet i København, der han studerer hos docent Susanna Eken . I sin studietid har han sunget blandt andet Papageno i "Die Zauberflöte", Guglielmo i "Così fan tutte" og Malatesta i "Don Pasquale", og mange oratorier og kantater fra det baroke repertoire.
    Tyrmi har været solist med DR SymfoniOrkestret, Odense Symfoniorkester og Norsk Barokkorkester. Han har arbejdet med dirigent Christian Badea og ensemble-lederne Ketil Haugsand og Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch.
    I foråret 2009 har han sunget Cascada i "Den Glade Enke" på Det Kongelige Teater.
    Erlend Tyrmi har deltaget i masterclasses hos Mikael Eliasen, Håkan Hagegård, Martin Isepp, Oren Brown, Malcolm Martineau og Ton Koopman.

ANNE-MARIE LIPSONEN

Anne-Marie Lipsonen studerer i øjeblikket i USA som en del af studierne på DKDM’s Solistklasse. Hun har bl.a. modtaget stipendium fra Sonnings Musikfond og har vundet Fazer Musikfondens Klaverkonkurrence.

Det Danske Sangselskab som arrangerer denne koncert i samarbejde med Copenhagen Summer Festival har eksisteret siden 1970 og har som formål at styrke interessen for og kendskabet til lied-traditionen.


Program
Edvard Grieg (1843-1907)
Solveigs sang (Ibsen)
Med en vandlilje (Ibsen)
Et håb (Paulsen)

Gustav Mahler (1860-1911) – Lieder eines fahrenden Gesellen
   Wenn mein Schatz Hochzeit macht
   Ging heut' Morgen
   Ich hab' ein glühend Messer
   Die zwei blauen Augen

Claude Debussy (1862-1918)
La romance d'Ariel (Bourget)
Fantoches (Verlaine)
Apparition (Mallarmé)

Hugo Wolf (1860-1903) – Uddrag fra Italienisches liederbuch
(oversættelse ved Paul Heyse)
   Auch kleine Dinge
   Ihr seit die allerschönste
   Wie lange schon war immer mein Verlangen
   Ein Ständchen euch zu bringen
   Nicht länger kann ich singen
   Schweig einmal still
   Hoffartig seid ihr, schönes Kind
   Wir haben beide lange Zeit geschwiegen
   Sterb ich, so hüllt in Blumen
    Ich hab' in Penna einen Liebsten wohnen